Allerede fra årets første fasanjagt/klapjagt skal fasankokkene være udfarvede, hvilket de tidligst er når de 20 uger gamle. Derudover skal fasankokkene selvfølgelig have lange haler
Bag enhver succes ligger et grundigt forarbejde samt en detaljeret planlægning. Dette er også tilfældet, når man skal afvikle årets fasanjagter, og dette uanset om det foregår i et stort veletableret jagtvæsen eller et større eller mindre jagtkonsortium.
Fasanjagt på fasaner som endnu ikke er udfarvede og hvor fasankokkene ikke har lange haler, udstiller i min optik skytten og dem som træffer afgørelser i.f.m. afviklingen af en sådan fasanjagt - som amatører, der burde finde sig en anden beskæftigelse.
Afvikler man fasanjagter på ikke udfarvede fasaner (fasankokke), tager man hverken jagten eller kvaliteten i jagten alvorligt.
Det er ikke svært at finde ud af hvornår fasanerne er 20 uger gamle, i forhold til hvor man udsætter sine 6-uger gamle fasankyllinger - se skemaet.
En god klapjagtsdag på fasaner skal bla. indeholde velflyvende fugle, god forplejning samt en logistik som kører gnidningsfrit.
Og som nævnt skal kvaliteten i selve jagten og afviklingen til enhver tid prioriteres højere end antallet af fasaner på paraden.
Jeg vil i denne artikel komme med nogle gode og velmenende råd om, hvordan man får succes på sine fasanjagter.
Det er en forudsætning, at man har udsat fasaner af god kvalitet, har gode udsætningspladser (læs: engelske volierer), ligesom reviret skal være indrettet på en måde, så fasanerne vil være i de såter som er tilegnet de udsatte fasaner.
Kør majs ned
Hvis man har etableret ledelinier i form af majs fra skoven og ud i såten, køres noget af dette majsbælte ned - altså imellem såten og hvor skyttekæden skal stå.
Gør man ikke dette, risikerer man at fasanerne blot løber fra såten mod skoven langs majsbæltet, og måske derfor ikke kommer på vingerne eller letter for tæt på skyttekæden.
Nogle vælger at knuse majsen, men jeg fortrækker at køre majsen ned med en jagtbil (eller traktor), så fasanerne kan gå og pirke og pille i de nedkørte majskolber i ugerne op til den første jagt.
Den nedkørte majs og kolberne skal være spist helt op, inden man holder den første jagt.
To dage før den planlagte fasanjagt, kører jeg en eller to rækker majs ned samtidig med at jeg skruer lidt ned for den daglige fodermængde.
Nu har jeg styr på fasanerne og ved at de vil stå i såten som majsbæltet fører ud til, den dag vi skal lette fuglene fra denne såt.
Hvis jeg ikke har ledelinjer af majs ud til såten, men majs i såten, køres også lidt af det ned et pr dage før.
Er der ingen majs i forbindelse med såten, styrer jeg fasanerne med den daglige fodring med majs.
Sørg for at fasanerne står i såterne
Fasanerne skal selvfølgelig inden den første jagtdag være fodret ud til de forskellige såter, hvis de ikke selv har fundet vejen fra nattesædet og derud.
I ugerne og dagene op til jagtdagen holdes der ekstra øje med fasanernes færdsel på reviret og via den daglige fodring og inddrivning får man et udmærket overblik over, hvor ens fasaner opholder sig på reviret på de forskellige tider af dagen.
Der må under ingen omstændigheder ske det, at man på jagtdagen tager det, man kalder en “tom såt”, altså en såt hvor man efter at have forsøgt at drive fasanerne ind over skyttekæden, konstaterer at der ingen fasaner er. Sker dette, er det et tegn på dårlig planlægning, og at skytten ikke har styr på sine fugle.
Formiddags- og eftermiddagssæter
Fasanerne bevæger sig rundt på reviret i løbet af dagen, og står derfor ikke det samme sted hele dagen.
Har man flere såter liggende tæt på hinanden, er det helt naturligt at fasanerne vælger at stå i en såt om morgenen/formiddagen, og i en anden såt om eftermiddagen.
I forhold til planlægningen af såternes rækkefølge er det således vigtigt at man har styr på, hvor på reviret fasanerne står på de forskellige tidspunkter af dagen.
Lige så vigtigt det er at vide hvor fasanerne står om morgenen og om formiddagen (morgen- og formiddags-såter), lige så vigtigt er det at vide, hvor fasanerne står efter frokost (eftermiddags- og sene eftermiddags-såter).
Jeg har haft gode resultater ved at skele til, hvor fasanerne selv ynder at stå i formiddags- og eftermiddagstimerne.
For at forstærke denne adfærd har jeg i perioder valgt at fodre 2 gange om dagen.
Denne fodring før og efter frokost kræver selvfølgelig lidt ekstra arbejde, men det er med til at sikre, at fasanerne står i de respektive formiddags- og eftermiddags-såter på dagen, og det minimerer chancen for at møde en “tom såt”.
Opsamlingssåter
Har man et meget stort revir, kan man arbejde med det, man kalder opsamlingssåter.
Det er en såt, som ligger i yderkanten af reviret, og hvor man på ingen måde forsøger at fodre fasanerne hen. Men når fasanerne har forladt kerneområdet, og hvis man registrerer fasaner i og omkring disse opsamlingssåter, begynder man at fodre lidt i disse.
Dette gøres for at holde lidt længere på fasanerne i disse såter, og når der står tilstrækkelig med fasaner i en opsamlingssåt, driver man den på den førstkommende jagt.
Har man mulighed for at drive såten på en måde, så fasanerne klappes ind over skyttekæden, og flyver tilbage mod midten af reviret, skal man selvfølgelig gøre dette.
Reservesåter
En reservesåt er en såt, hvor der er fodret m.m., med henblik på at såten skal kunne tages på selve jagtdagen, hvis det bliver nødvendigt.
Uanset hvor mange såter man har planlagt at tage før og efter frokost, er det nemlig altid en god ide at have en plan B klar.
I dette tilfælde omhandler plan B én eller to reservesåter.
Mange ting kan gå galt på en jagtdag, f.eks. kan et vejrskifte midt på dagen tvinge en til at ændre planerne, og i dette tilfælde er en reservesåt eller to måske det, som redder dagen.
Fodringen op til jagtdagen
Fodringstidspunktet og fodermængden i dagene op til en jagtdag er meget vigtigt.
Når fasanerne er vænnet til at vi kommer og fodrer dem på et bestemt tidspunkt på dagen, er de rimelig trofaste og venter gerne på os.
Hvis de samtidig er lidt mere sultne end normalt, er de endnu mere trofaste.
Det er vigtigt at fasanerne i ugen og dagene op til en jagtdag spises helt op, og jeg har med succes praktiseret at reducere fodermængden i dagene op til jagten.
I stedet for at fodre dagen før jagten bør man køre lidt majs ned, da fasanerne til enhver tid vil foretrække den nedkørte majs frem for den høstede majs.
Man kan ikke opstille en facitliste for, hvor meget man skal skrue ned for fodermængden i dagene op til en jagtdag, og derfor bliver man nødt til at prøve sig frem og gøre sine egne erfaringer.
Dog er det sikkert at fasanerne træffes bedst i såterne, hvis man har skruet lidt ned for fodermængden i dagene op til en jagtdag og specielt senere på jagtsæsonen.
Udvandring / Inddrivning
I forbindelse med udsætning af fasaner, er en af de store udfordringer at holde fasanerne i de områder, hvor de er udsat.
Nogle fasaner løber mere end andre, afhængig af revirets opbygning samt hvilken race/hybrid af fasaner man har købt.
Den fasankylling som uanset alder, gennem sommeren og efteråret bliver stående på den samme hektar er endnu ikke klækket, og bliver det formentlig aldrig.
Det er for fasanerne en hel normal adfærd, at de i 15-16 ugers alderen begynder at udforske omverdenen, hvilket konflikter med vores “mening” om, i hvilke såter vi har et ønske om at få dem hen.
Den eneste måde man kan forhindre en udvandring på, er hvis man dagligt driver sine fasaner hjem.
Denne inddrivning kan stå på i flere måneder, og nogle steder er det nødvendigt at drive fasaner hjem flere gange om dagen.
Enhver skytte frygter en morgen uden vind, men med en tågedis over reviret midt i september måned.
En sådan dag skal man forberede sig på at drive fasaner hjem, indtil der kommer en opklaring i vejret.
Hvis man har sat fasaner ud i starten af juli måned, skal man afsætte meget tid i hele september måned, hvor en daglig inddrivning er nødvendig.
I starten af oktober måned er inddrivning stadig nødvendig, hvorefter det langsomt kan trappes ned.
Både revirets størrelse og revirets opbygning har selvfølgelig en indflydelse på hvor meget man skal inddrive.
Man kan også komme ud for, at man på jagtdagen bliver nødt til at lave et inddrev til en såt, for at sikre at der står tilstrækkelig med fasaner i såten, når den efterfølgende tages.
I den forbindelse er det vigtigt at man ikke presser fasanerne for meget, da de helst skal gå/løbe ud i såten.
Man skal undgå at fasanerne flyver ud til såten, da dette kan forringe deres flyvning, når man umiddelbart efter letter de samme fasaner fra såten.
Dette har noget at gøre med de forskellige muskelgrupper de bruger, når de henholdsvis løber og flyver, og hvor lang tid disse muskelgrupper er om at restituere sig. Læs evt. mere om fasanens Muskler.
How not to do
"How not to do" er en lille beretning om en ejer af en jagtejendom, som intet vidste om jagtteknik, jagtdrift, vildtforvaltning og vildtets biologi, og som udviste en ligegyldighed og manglende respekt for jagten, dens traditioner og etiske begreber - derfor overskriften "how not to do".
Jeg er bekendt med et rigtig godt revir, som gennem de sidste mange år var kendt for at kunne levere kvalitet på deres fasanjagter, i kraft af velflyvende store flotte udfarvede fasankokke med lange haler - allerede fra den første jagt i starten af oktober.
En rigmand købte ejendommen og selvom han intet anede om hvordan man drev et semi-proffesionelt jagtvæsen, var han selv overbevist om - at han vidste alt om emnet - og der var ihvertfald ingen som kunne lære ham noget.
Den nye ejer fyrede skytten som gennem årene havde leveret den ene kvalitetsjagt efter den anden, og ansatte en nyuddannet skytte, som ligesom den nye ejer, ingen praktisk erfaring havde, idet han var nyuddannet.
Den nye ejer manglede praktisk viden og indsigt i jagtteknik, jagtdrift, vildtforvaltning og vildtets biologi, og netop denne viden og indsigt er nødvendig for at forstå, hvordan et jagtvæsen fungerer i praksis, for efterfølgende kunne levere kvalitetsfugle.
Når man kombinerer en ejer uden denne viden og erfaring, og som ovenikøbet mener at han ved bedre, med en nyuddannet skytte, som heller ikke har nogen praktisk erfaring, kan det næsten kun gå galt - hvilket det også gjorde, ihvertfald hvis det var meningen at man ville levere kvalitetsjagt / kvalitetsfugle.
Der blev på reviret udsat masser af fugle og på årets første fasanjagt skyd de godt 200 fasaner, som antalsmæssigt var et tilfredsstillende antal.
Grundet kraftig vind den dag, fløj fasanerne godt, men fasanernes udseende var en skændsel mod de tidligere års flotte udfarvede fasaner.
De skudte fasaner var små i størrelse, fasankokkene var ikke udfarvede og manglede haler.
Om det var fordi de skudte fasaner var så "grimme" at man selektivt udvalgte de "pæneste" og kun lagde ca. 1/3 af de nedlagte fasaner på vildtparaden, ved jeg af gode grunde ikke.
MEN når man bevidst vælger at afvikle fasanjagt på ikke-udfarvede fugle og undlader at oplægge alle de skudte fasaner på vildtparaden, vidner dette om en ligegyldighed og manglende respekt for vildtet, jagten, dens traditioner og etiske begreber.
At eje et jagtvæsen giver naturligvis retten til at træffe beslutninger, men ejerskabet giver ikke automatisk den faglige viden og praktiske erfaring, som er nødvendig for at træffe de rigtige beslutninger.
En af de største fejl, man kan begå som jagtejer, er at overvurdere sin egen faglige kunnen og samtidig tilsidesætte den viden og erfaring, som andre har opbygget gennem et langt arbejdsliv.
God jagtdrift kræver ikke alene økonomiske ressourcer, men også faglig indsigt, praktisk erfaring og ikke mindst en forståelse for, at der altid kan være noget at lære af mennesker med større erfaring inden for området.
Der er stor forskel på at have magten til at bestemme og på at have kompetencerne til at træffe de rigtige beslutninger – og der findes ingen genveje, uanset hvor dygtig man bilder sig selv ind, at man er.
Parolen
På enhver fasanjagt bør der altid holdes en parole umiddelbart før jagten begynder.
Her bliver alle budt velkommen og jagtgæster, klappere og apportører bliver informeret om dagens program.
Parolen er primært rette mod dagens jagtgæsterne, da klappere og apportører gerne på forhånd, skulle kende deres opgaver.
Parolen skal være meget præcis og utvetydig og udelukke enhver tvivl om sikkerhedsreglerne, samt hvad der må skydes på dagen, hvornår man må skyde efter man er sat på post osv.
Nogle steder er parolen meget formel og nærmest diktatorisk, mens den andre steder afvikles meget afslappet, evt. med tilråb fra jagtgæster eller hjælpere.
Hvis man har en hornblæser, er det en god tradition, at hornblæseren blæser “Til samling” før parolen afvikles.
Bærer man en form for hovedbeklædning, tages denne af, mens jagtlederen fremfører dagens parole. Hvis man vil følge engelsk skik, kan kvinderne beholde deres hovedbeklædning på under parolen.
Der uddeles ofte et lille glas (portvin, gl. dansk eller andet) som der nippes til, efter jagtlederen har budt velkommen.
Herefter fremfører jagtlederen parolen, som kan slutte af med at hornblæseren blæser “Jagt begynd”.
Det er vigtigt at påpege, at der ikke findes en facitliste, som beskriver, hvordan en “rigtig” parole udføres, da det er den enkelte jagtleder, som sammensætter parolen.
Hvad der bliver sagt på en parole, ud over det sikkerhedsmæssige, som ikke kan gentages for mange gange, er som regel afhængigt af jagtgæsternes jagterfaring, relation til stedet, stedets traditioner m.m.
En god parole kan som regel kendes ved, at ingen jagtdeltagere bagefter er i tvivl om dagens forløb – og ikke mindst om de sikkerhedsregler, der gælder på jagten.
Har man evt. spørgsmål, eller fik man ikke lige fat i alt hvad der blev sagt, er det langt bedre at få dette afklaret, når jagtlederen spørger om der er nogle spørgsmål, frem for at lave en fejl under jagtafviklingen.
