Vær desuden opmærksom på, at udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder er omfattet af regler om digital indberetning. Da regler og frister kan ændres, bør du altid kontrollere de aktuelle krav hos myndighederne.
På de mindre revirer, hvor man ønsker at supplere den eksisterende fasanbestand, mener jeg, at den gammeldags udsætningsmetode er værd at overveje. Ikke mindst fordi den efter min erfaring giver bedre muligheder for, at nogle af de udsatte fasaner efterfølgende kan bidrage til en naturlig bestand.
Naturforbedrende tiltag
Inden du begynder at lægge de store planer om fasanjagt på dit revir, bør du betragte reviret i helikopterperspektiv og forsøge at tænke som en fasan.
Når jeg skriver, at du skal tænke som en fasan, forudsætter det naturligvis, at du har et vist kendskab til fasanens behov. Kort fortalt handler det om adgang til læ, dække, solpletter og solspor, gode fødemuligheder samt egnede nattesæder i nærheden.
Forestil dig, at du fra dit helikopterperspektiv ser ned på en 25 hektar stor, flad mark uden levende hegn, småbeplantninger, mergelgrave eller andre former for naturligt dække.
Hvis du samtidig ikke har planer om at etablere vildtagre eller andre naturforbedrende tiltag, som kan give fasanerne de nødvendige livsbetingelser, bør du nok opgive tanken om at afholde fasanjagt på dette revir.
Jeg vil næsten garantere, at du ikke får skudt én eneste fasan på et sådant revir – heller ikke selvom du udsætter 100 fasaner.
Hvis dit revir derimod indeholder levende hegn, småskove, moser, mergelgrave, åløb eller blot nogle af disse biotoper, har du et langt bedre udgangspunkt.
Her vil det ofte være muligt at forbedre forholdene yderligere ved at etablere forskellige naturforbedrende tiltag, så fasanerne gennem hele efteråret har adgang til det nødvendige dække, læ, solpletter og solspor.
Lange majsbælter giver efter min erfaring ikke i sig selv tilstrækkeligt dække for fasanerne, hvis der ikke mellem majsrækkerne er etableret eksempelvis hirse, eller andre planter, som giver fasanerne mulighed for at skjule sig og finde læ.
Rendyrkede majsstriber kan derimod fungere udmærket som ledelinjer, hvis formålet er at lede fasanerne frem mod en remise eller såt, hvorfra de skal bringes på vingerne under jagten.
Selve reviropbygningen kan naturligvis gribes an på mange forskellige måder, men det er et emne, som jeg ikke vil komme nærmere ind på i denne artikel.
Uanset om du nyder godt af naboens fasaner, har en naturlig bestand eller vælger at supplere bestanden med et mindre antal udsatte fasaner, kan du med forholdsvis få tiltag forbedre mulighederne for en vellykket fasanjagt.
Det handler ikke nødvendigvis om at have mange hektar til rådighed, men om at udnytte de muligheder, som reviret allerede rummer, og forbedre forholdene dér, hvor det giver størst værdi for fasanerne.
Pasning og fodringstidspunkter
Uanset om du selv udsætter fasaner eller har glæde af fasaner, som kommer fra naborevirerne, kræver det både pasning og fodring, hvis du ønsker at holde på dem.
Hvis du ikke sørger for, at fasanerne dagligt har adgang til tilstrækkelig føde på dit revir, skal du heller ikke forvente, at de bliver der. Fasanerne opholder sig naturligvis dér, hvor de finder de bedste betingelser.
Men det er ikke kun selve fodringen, der har betydning. Tidspunktet på dagen, hvor du fodrer, kan også få stor indflydelse på, hvor fasanerne opholder sig, når jagten skal afvikles.
Hvis fasanerne eksempelvis er vant til at blive fodret ved en mergelgrav om formiddagen, vil de ofte søge mod dette område på nogenlunde samme tidspunkt hver dag.
Planlægger du derimod at drive mergelgraven af om eftermiddagen, skal du ikke nødvendigvis forvente, at fasanerne stadig opholder sig dér.
Derfor bør den daglige fodring tilrettelægges, så den så vidt muligt stemmer overens med de tidspunkter, hvor du under jagten ønsker, at fasanerne skal opholde sig i de forskellige såter.
Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at fasanerne har deres daglige bevægelsesmønstre rundt på reviret. De står derfor ikke nødvendigvis de samme steder om formiddagen som om eftermiddagen.
Kendskabet til disse bevægelsesmønstre er efter min mening en væsentlig del af arbejdet med at planlægge en vellykket fasanjagt.
Når det gælder selve foderet, er det min erfaring, at voksne fasaner, som frit kan vælge mellem hvede og majs, ofte foretrækker majsen.
Jeg vil derfor anbefale, at man i den daglige fodring anvender majs, i begyndelsen gerne knækkede majs og senere hele majs, når fasanerne er blevet fortrolige med foderet.
En vellykket fasanjagt på et mindre revir handler ikke nødvendigvis om, hvor mange fasaner man udsætter, men om hvor gode betingelser man skaber for dem. Med den rigtige reviropbygning, en målrettet fodring og et godt kendskab til fasanernes daglige adfærd kan selv et mindre revir byde på gode jagtoplevelser.