Hos kyllinger fra ca. 1½ uge gamle til de er udsætningsklare, ses infektion i de øvre luftveje, øjenbetændelse og dårlig trivsel. Typisk ses at øjenbetændelsen giver irritation i øjnene, og at fuglene går og gnider hovedet på siden af kroppen, så svingfjerne på fuglene ser fedtede ud. Mange fugle mistrives, og flokken bliver uens. Er smittepresset stort, og er der mange syge fugle, kan vægtforskellen på den mindste og største fugl på udsætningstidspunktet være flere 100%. Efter udsætning vil forskellen vare ved, og langt ind i oktober og november måned kan der optræde fugle, som blot ligner store kyllinger.
Der er typisk en meget høj frekvens af fugle, som kan bære rundt på smitten uden at være syge i forhold til dem, der rent faktisk udvikler sygdom. Mange af disse vil, uden altså selv at have været syge, udvikle sig til at blive raske smittebærere. Mycoplasmainfektioner smitter direkte mellem fuglene, samt med sekreter fra luftvejene, via gødning, drikkevand og foder. Desuden er indirekte smitte velkendt og agens kan flyttes med tøj, støvler, skovle osv. Spredning med vinden over relativt lang afstande er kendt.
Der er en helt speciel situation omkring udbredelsen af mycoplasma agens. Det vides med sikkerhed, at smitten kan føres fra en generation til næste via æggene, hvor Mycoplasma gallisepticum kan overleve rugningen, og derefter klækkes til næste generation med den levende kylling. Denne smittevej samt det forhold, at der ofte er mange raske smittebærere, betyder at et opdræt som en gang er smittet, eller hvor mycoplasma er påvist, ikke kan regne med at være fri for smitten blot fordi, der ikke observeres syge fugle.
Ligeledes er det ingen sikkerhed mod smitten, selvom der kun indkøbes eller indfanges fugle, som ikke har symptomer på sygdom. Omvendt er det sikkert, at fugle med tydelige symptomer er smitteudskillere, og disse skal altid fjernes fra opdrættet. Desuden kan selv den bedste håndtering og mest intense desinfektion af æg ikke forhindre, at mycoplasma føres videre fra en generation af fugle til den næste. På samme måde kan smitten føres fra et opdræt til et andet, hvis der byttes æg eller ruges i “pulje”.
Er Mycoplasma gallisepticum påvist som årsag til sygdom i opdrættet, er det vigtigt at gennemgå sit opdræt kritisk for at nedbringe antallet af disponerende/belastende faktorer og derudover som en hjælp, overveje en medicinsk strategi for problemet. En medicinsk strategi er ret kompliceret og skal altid nøje planlægges i samråd med dyrlægen, da det er vigtigt, at denne strategiske medicinering indledes rigtigt. Det kan være nødvendigt at indsende materiale til et laboratorium på et meget tidligt tidspunkt i avlssæsonen, og sker der en indfangning af vilde fugle i det tidlige forår, er det ofte allerede på dette tidspunkt strategien fastlægges.
Mycoplasma synoviae
Mycoplasma synoviae angives at kunne give ledbetændelser hos fasaner. Oftest rammes hase-leddene, der herefter hæver og resulterer i halthed hos fuglen.